Københavns vildeste og mest musikalske juleshow.

De tre superseje sangerinder Ann Farholt, Michelle Djarling og Lone Selmer

sørger atter engang for alternativ juleunderholdning, der får lattertårerne til at trille,

når vi ikke blot nyder de sublime vokale harmonier.

⭐⭐⭐⭐⭐ CPHCulture (Intrio Juleshow´22)

Intrio swinger, så juleklokkerne bimler og danseskoene trækker, når de med åbne arme inviterer indenfor til et af årets bedste bud på et juleshow, der som trioen selv har det hele.

⭐⭐⭐⭐⭐ iScene (Intrio Juleshow´22)

Intrio, kommer i den grad deres publikum og fans i møde i årets juleshow.

Tekster og melodier passer perfekt til trioens vokaler, der sidder lige i skabet!

Hver for sig, og sammen.

⭐⭐⭐⭐⭐ Out&About (Intrio Juleshow´22)

Den musikalske trio Intrio gentager deres juleshow fra 2021,og det er igen en stærkt anbefalelsesværdig forestilling med forrygende musikalitet og afvæbnende selvironisk humor.

⭐⭐⭐⭐⭐ Morten Buckhøj (Intrio Juleshow´22)

★★★★★ iScene (INTRIO juleshow ´22)

Intrio swinger, så juleklokkerne bimler og danseskoene trækker, når de med åbne arme inviterer indenfor på H9‘s scene til et af

årets bedste bud på et juleshow, der som trioen selv har det hele: Det platte, det trætte, det uskyldige og det lystne.

Den selvudnævnte trestemmige vokalkolos, Intrio, har charme, varme og stemmer, der kan klinge sprødt, dræve brunstigt og jazze

lige lukt ind i julehimlen. Sidste års show har fået en gang lak, for if it ain’t broken, don’t fix it. Aldeles udmærket leveregel i dette tilfælde,

hvor lummerhed, hverdagspoesi, hjertevarme og fuldfed julelyd smelter sammen i damernes helt eget mix.

En lille fitnisse indeni

Michelle Djarling skriver de bittersøde og brovtende tekster med særlig sans for julens mere triste og trættende hjørner:

”Jeg går bare og drysser/vissen og juleforladt/Jeg vil skilles/men spiser lige det slik, der er/og med lidt ekstra sul/siger jeg glædelig jul,

” lyder det, inden trioen kaster sig ud i The Julekalenders støvledans, for man kan da godt bukke sig ned efter en 4-5 tibetanere,

når man en lille fitnisse indeni og tilmed får tilbudt en fadøl. Skål!

Ann Farholts evner som syngepige fornægter sig ikke. Måske er det regnvejr på Solitudevej, men hos Ann er der ”Jul igen på Gl. Mosevej”, og det gør hende ærlig talt lidt ”traaaat” at stå for ”julehjerter, sovs og fryd og gammen”. Øjenkontakten er tæt og publikum får tørt på,

mens vandede vitser og talende grimasser blandes med hendes store, rå stemme med de dybe modhager.

Styr på deres juleshit

Lone Selmer trakterer pianoet, når hun da ikke lige lægger salen ned med sin glødende stemme, der trives lige godt i blues, gospel og

R&B-landskaber. Fuld power på Mabels Scotts Boogie Woogie Santa Claus, og soulet-skøn i Louis Armstrongs Zat you Santa Claus? 

med indfølt trompet(løs)solo af Ann Farholt, mens Michelle Djarlings med kække danesemoves forsøger at trække opmærksomheden

sin vej.

Som stilen kræver det, mundhugges der saftigt på kryds og tværs, men tag ikke fejl. De tre kvinder har styr på deres juleshit. Der er

masser af overskud til spas og løjer, mens de sætter enhver frasering lige i skabet. Skønt klovnet er gender bender-versionen af Baby,

it’s cold Outside, der i Michelle Djarlings gendigtning bliver til Tak for den juledate og naturligvis leder direkte over i et opkald til ”det der metoo”. Metoo har sat en lang tastemenu på svareren, der kan få enhver til at føle sig antastet. Vi må sande, at det kun er ”julemanden,

der må have sex i kanen”.

Kære lille Jesus

Trioen bevæger sig med afslappet præcision fra plat til poetisk. Michelle Djarlings krystalbløde sopran spreder uskyldsren julestemning

med Nat King Coles The Christmas Song, mens nissehuen må sættes på sned under det blæret sjove afslutningsmedley, der indledes

med ”Kære lille Jesus, tillykke med din fødselsdag”, for derefter at turnere danske som amerikanske klassikere igennem, krydret med

gode højtidsråd om ikke at spise den gule sne. Det hele holdt sammen af sentensen ”i et langtrukkent show på H9” på melodien fra The Twelve Days of Christmas.

Julen har det hele. Det platte, det trætte, det uskyldige og det lystne. Det har Intrio også. De er sammenspillede på den måde, der får en

til at føle sig velkommen i deres show – også selvom vi får lidt skældud undervejs. De er distræte og frække på samme tid, blødhjertede, kiksede og bidsk satiriske og frem for alt swinger de, så juleklokkerne bimler og danseskoene trækker.  

Anne Liisberg

–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

★★★★★ CPHCulture (INTRIO juleshow ´22)

Københavns vildeste og mest musikalske juleshow finder man heldigvis også i år på Halmtorvet 9 i H9, Vesterbro.

De tre superseje sangerinder Ann Farholt, Michelle Djarling og Lone Selmer sørger atter engang for alternativ juleunderholdning,

der får lattertårerne til at trille, når vi ikke blot nyder de sublime vokale harmonier.

Med Michelle Djarling som forfatter til hovedparten af de glimrende tekster, Lone Selmer som ansvarlig for den dejlige musik og

Ann Farholt i spidsen for en herlig gang skæg og ballade, har alle en klar opgave i gruppen udover det sanglige.

Musikalsk kommer vi faktisk vidt omkring, og selv velkendte julesange bliver som nye i munden på den til tider flabede men aldrig for

flabede trio. Den eviggrønne "It's The Most Wonderful Time of The Year" serveres således med et frækt touch, og senere på aftenen

må vi med en smule rødmen erkende, at julemandens kane i sandhed er blevet brugt til lidt af hvert. Det er næppe tilfældigt, at farmor

blev kørt over af et rensdyr!

De medvirkende fremstår alle så drønmusikalske, at de kan lyde som en trækbasun, et guitar eller et togfløjte, når

omstændighederne kræver det.

Smid derfor alt og alle, du har i hænderne og gak til vesterbro, mens tid er. Festen slutter allerede på lørdag, så hvad venter du på?

Michael Søby

–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

★★★★★ Out&About (INTRIO juleshow ´22)

Intrios juleshow er alle stjernerne værd

Lone Selmer, Michelle Djarling, og Ann Farholt, til sammen Intrio, kommer i den grad deres publikum og fans i møde i årets juleshow.

Tekster og melodier passer perfekt til trioens vokaler, der i den grad sidder lige i skabet! Hver for sig, og sammen.

Michelle Djarling leverer I den grad teksterne. Lone Selmer leverer i den grad akkompagnementet. Ann Farholt leverer I den grad

”grin og grimasser”. Og med hver deres vidt forskellige stemme, der lyder perfekt hver for sig, og som i den grad går op i en højere

enhed, når de synger sammen, kan de tre veninder i den grad være deres, i trioen Intrio, juleshow 2022 bekendt.

Publikum kvitterede da også med masser af latter, taktfaste klapsalver, og trampen i gulvet, da sidste nummer og ekstranummeret

gik over scenen ved premieren i H9 på Halmtorvet, Vesterbro, København.

For det er her på H9 lille intimscene at Intrio, og de tre sammen og hver for sig, i den grad folder sig ud, at det er en fryd for øje og ører. Selmer, Djarling, og Farholt, samlet i Intrio, kan I den grad levere en tekst og en sang, at det er kræs for øregangene.

Og ikke mindst morsomt for sjæl og sind.

Deres små kærlige skænderier, bemærkninger til  hinanden undervejs, samt småsnakken ind over hinandens numre, klæder showet.

Det er hyggeligt, det er rart, det gør godt, og så er det ikke mindst godt sammensat. En fuldendt oplevelse, der passer perfekt til H9s

intime scene og lokale.

Som indledningsvis nævnt er det Michelle Djarling, der kan skrive en tekst. Melodierne er for det meste lånt fra en række kendte

komponister af julesange, som vi alle synger med på år efter år efter år efter år: Edward Pola og George Wyle fra It´s det most wonderful time of the year, Egil Harder fra Anemonen, Frank Loessser fra Baby it´s cold outsde, og videre over Shu-bi-du-a til Kai Normann

Andersens Den Allersidste Dans. Tager julen under kærlig behandling

Enkelte undtagelser er der blandt andet i det geniale nummer Jeg er så træt, hvor Intrio har leveret melodien, mens Ann Farholt i den

grad leverer sang og tekst. Et genialt nummer med en overraskende slutning. Nummeret er showet værdigt, og kunne fint gøre sig på

en af de største vinterrevyscener. Vinterrevy fordi det netop handler om jul, og alt ´det en husmor skal præstere.

Det må derfor konstateres at Michelle Djarling i sine tekster i den grad kommer rundt om alt det julen er og indebærer: Venten på den elskede, juledaten, Mee Too, om den førnævnte trætte mor, der hele tiden skal servicere familien, og så alt det med ham den tykke langskæggede, julemanden.

Selmer, Djarling, og Farholt, tager julen og dens traditioner under kærlig behandling, og med kærlig menes kærlig. Enkelte tekster

bevæger sig næsten ned mod bæltestedet, mens andre holder sig til de øvre regioner. Sjovt og underholdende er det, bl.a. fordi det

også leveres med smil på læben og et glimt i øjet.

Og netop derfor er H9 som et mindre spillested for en så intim oplevelse, som det undervejs også bliver, et rigtig godt valg.

Alle i salen er med, og får det fulde udbytte af Intrios Juleshow 2022.

Out and About tøver således ikke med at give fem funklende julestjerner til Intrios juleshow 2022: Vi ser allerede frem mod næste

udspil fra de tre dejlige…

Henrik Sieben

–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

★★★★★ Morten Buckhøj (INTRIO juleshow ´22)

Den musikalske trio Intrio gentager deres juleshow fra 2021,og det er igen en stærkt anbefalelsesværdig forestilling

med forrygende musikalitet og afvæbnende selvironisk humor.

Det er præcis 1 år siden, jeg senest så Intrios juleshow på H9 på Vesterbro i København, og i min 5-stjernede anmeldelse fra

dengang skrev jeg at det var et fromt juleønske, at de tre skønne, musikalske veninder ville sætte showet op igen i år.

Det er altid dejligt, når der bliver lyttet til ens anmeldelser. For minsandten om ikke de både har sat showet op igen - der spilles

i aften og i morgen aften, så det gælder om at være hurtig - og tilmed har justeret en smule på balanceknappen, så festfyrværkeriet

Ann Farholt holder lidt igen og giver charmerende Michelle Djarling og trioens uvurderlige musikalske anker, Lone Selmer, lidt mere

frirum at boltre sig i.

Det giver et show, der fremstår endnu mere veltimet, musikalsk toptunet og selvironisk uhøjtideligt end i fjor.

Numrene er de samme; en kombination af musikalske juleklassikere - flere med nye tekster af primært Michelle Djarling - og nye,

egne numre. Et julemedley med bl.a. Shu-Bi-Dua-sange er blevet skaleret om, så det ikke som sidst er en rendyrket hyldest til

afdøde Michael Bundesen, men ellers så er der ikke lavet om. Det ville også være synd, for det er et fornøjeligt sammensat show,

der giver plads til både pjat og skæg og ballade i sange som "Grimme Ord" om alle de genvordigheder, som julen også giver,

De Nattergales "The Støvledans" og den skingrende skøre "Farmor blev kørt over af et rensdyr", og til storslåede vokal-performances

af Michelle Djarling i "Christmas song", af Lone Selmer i "Boogie Woogie Santa Claus" og af Ann Farholt i "Let it snow". Generelt er

den musikalske timing helt i særklase i trioens vokale arrangementer. Lækkert!

Intrios Juleshow er et vanvittigt charmerende juleshow, som meget gerne må blive en fast tradition på Vesterbro - og hvorfor ikke en

lille december-turné - i de næste mange år frem.

Den varmeste anbefaling herfra. Men husk; de spiller og synger kun i aften og onsdag på H9, så skynd Jer at sikre en billet,

hvis der stadig er nogle tilbage.

Morten Buckhøj

–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

Ungt Teaterblod (INTRIO show ´22)

De tre stærke, modne kvinder i trioen Intrio, Ann Farholt, Michelle Djarling og Lone Selmer, er klar med et nyt show på H9 på Halmtorvet. Deres sange rammer os både i hjerte og hjerne, og genkendeligheden går lige i lattermusklerne. Deres persongalleri taler til os.

Alle tre kvinder har fine sangstemmer, selvom Ann Farholt tager flest stik hjem denne aften med en stor sangmæssig spændvidde, som også indbefatter at ”spille” på sav, og hendes rå, jazzede stemme. Lone Selmer sørger for en glimrende one-man musikalsk opbakning, hvilket hun morsomt får påtalt i ”Der er ikke et band uden mig”. De er tre tilpas skøre kvinder med hver deres – gode! – særheder.

Numrene, som for en stor dels vedkommende er skrevet af Michelle Djarling, rammer hele livets forhold. De fleste, både unge og gamle, vil kunne nikke genkendende til emnerne, som alle leveres med overskud og et glimt i øjet. Alt imens kan vi – desværre – kun ærgre os over, at ”ærligheden” i dag er blevet avantgarde – det burde jo være det normale! Hun digter også glimrende på en række kendte melodier, så man måske nok kan genkende originalen, men den har fået et absolut nyt tilsnit!

Problemerne med Tinder er ikke anderledes, om man er ung eller gammel. Vi kender formentlig også alle drømmene og udlængslen – men jeg tvivler dog på, at alle nødvendigvis vil opleve dem i en campingsvogn (og jo, det ER med ”s”!). Vi møder mange mennesker gennem livet, og de forskellige mennesketyper, som man måske, måske-ikke har mødt fremstilles både humoristisk, men også med dybde. Ganske humoristisk synger Ann Farholt om de mennesker, som hun mener at genkende blandt publikum i ”Du er jo slet ikke dig-visen” – og der bliver ikke lagt fingre imellem i de sandheder, som fortælles. Og husk, at meget kan overleves med chokolade og rødvin (som ikke behøves at være pinot noir…).

Mere stille og livsklog er ”Så står man der-visen”, som kløgtigt viser os gennem livets cyklus fra, at man selv er barn, over barndommens leg og ungdommens usikkerhed til voksenlivet, hvor man nu selv har fået barn, hvorefter cyklussen kan gentage sig. Nutiden og dagens politiske billede og #metoo får også et par velfortjente stikpiller.

Vi får også en hyldest til både Højskolesangbogen, Shu-bi-dua og Elvis Presley i form af et par medleys, som leveres med overskud og elegance, hvor der leges med de forskellige numre, som flettes fornemt sammen. Så tilgiver man, at de måske nok er lidt til den lange side.

Intet er helligt, og det er befriende, at de tør kalde en spade for en spade! Ord kan sige meget – og de kan misforstås. Men i den korrekte sammenhæng kan de til gengæld også sige meget godt. Og heldigvis for det. Her er ingen vred, forurettet eller belærende feministisk vinkel. Tak for det. Tonen er derimod varm, reel, kærlig og ikke mindst tilpas drillelystent til, at vi i stedet får en morsom og festlig aften.

ÅretsIntrio Shower både hylende morsomt, sarkastisk og gennemmusikalsk. De tre vildt forskellige kvinder forenes i trioen, og deres (selv)ironiske indfald kommer langt ud over scenekanten. Timingen, indholdet og musikken sidder lige i skabet, og man går fra H9 med et smil på læben. Komikertrioen kan finde sit publikum i alle aldre, også hos den yngre generation.

Showet spillede desværre kun få dage i København, men man kan håbe, at det får en tilbagekomst, så endnu flere kan opleve de tre fantastiske kvinder.

–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

CphCulture★★★★★ (INTRIO show ´22)

På det atmosfærerige spillested H9 på Halmtorvet i København har man atter fået besøg af den

musikalske kvindegruppe Intrio, der for få år siden hittede med deres frække og flabede juleshow.

Nu er Michelle Djarling, Lone Selmer og Ann Farholt heldigvis tilbage med et show,

hvor julelegene er nedtonet til fordel for nostalgiske hyldestmedleys.

Poul Dissing, Benny Andersen, Kim Larsen og Michael Bundesen er tydeligvis ikke glemt,

men sjovest er nu Ann Farholt som den filmaktuelle Elvis Presley.

Ann Farholts uortodokse lune kommer også i nærkontakt med publikum bl.a. når hun giver den gas

som scatsanger eller når hun afslører obskøne sandheder om mennesker, hun mener at

genkende blandt publikum.

Michelle Djarling har skrevet de nye tekster, og bortset fra "Hus til salg" fungerer de alle glimrende.

Hendes ordglæde - også for lange og sangmæssigt næsten umulige ord - er smitsom. De danske revyer

kunne med fordel kigge på hendes tekster, der rummer ægte talent for sproglige finurligheder,

og kun sjældent bliver for lange.

Lone Selmer viser atter, at hun ikke blot er en fortræffelig arrangør, men at hun også rummer en sjælfuld stemme, der godt kunne tåle mere plads i showet. Nummeret "Der er ikke et band uden mig" komponeret af hendes selv og Ann Farholt - med tekst af Michelle Djarling - bliver en højdepunkt i 2. afdeling.

Ann Farholt trækker dog det største læs denne aften, og er pragtfuld i alt hvad hun siger, synger og danser.

Intet under at denne musikalske wonderwoman vandt Ben Webster-prisen tidligere på året.

Men alle tre piger kan noget hver for sig - og heldigvis endnu mere sammen.

Derfor er INTRIO SHOW en forestilling, du ikke bør gå glip af.

Michael Søby

–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––

Morten Buckhøj ★★★★★ (INTRIO JULESHOW 2021)

Bag navnet Intrio står de tre modne, musikalske kvinder Ann Farholt, Michelle Djarling og Lone Selmer, som i en årrække har turneret sammen med musikalske shows tilsat et humoristisk spice.
Ann Farholt er ud over at være en vidunderlig jazzsangerinde også en af syngepigerne i Bakkens Hvile, og netop den erfaring fornægter sig ikke i Intrios juleshow, der havde premiere i aftes på cafeen H9 på Halmtorvet i København og spiller sidste gang - i aften samme sted.
At de tre meget musikalske og bramfrit charmerende kvinder har lagt så meget energi i et gennemarbejdet, topmusikalsk show, der skal spille TO gange, er i sig selv respektindgydende, og man må virkelig håbe, at det ikke bliver ved disse to enlige svaler og at trioen tager showet op igen til næste jul og da meget gerne på en turné så ikke kun københavnerne får glæde af det.
For det er et glimrende show. Først og fremmest er det musikalsk i topklasse, med tre stemmer i den jazzede del af spektret, der klæder hinanden, men det er også morsomt, med en hel del ny- og selvskrevne tekster til velkendte sange, og et par helt nye julesange som Michelle Djarlings sørgmuntre "Du er slet ikke hjemme i december" og den vilde "Grimme ord", der handler om hvor rædselsfuldt forfærdelig julen også er, men at vi jo elsker den alligevel.
Juleshowet skulle have spillet sidste år, men blev aflyst på grund af corona. Så skulle det have været gennemført inden påske - som julen jo varer lige til, så det var helt legitimt - men det blev så ramt af den næste nedlukning. Denne gang var det guddødemig også i farezonen da Ann Farholt for nylig blev ramt af en ondskabsfuld omgang corona. Man fornemmer, især i showets første afdeling, at hendes stemme og vejrtrækning endnu ikke er helt oppe på fuld kapacitet, men det er som om hun synger sig op. Og hendes musikalitet og showmanship har i hvert fald ikke lidt skade. Der er fuld tryk på alle cylindre.
Det er dog Michelle Djarling og Lone Selmer, der står for aftenens musikalske højdepunkter som solister. Michelle Djarling med en skøn jazzet "Merry Christmas", og Lone Selmer med en solidt rockende "Boogie Woogie Santa Claus", hvor hun både er fremragende som sangsolist og spiller det sejeste boogie-piano i byen.
Et Shu-bi-dua potpourri falder måske lidt udenfor den julede ramme, men de får den elegant på sporet igen når de i bedste Bundesen-stil leger med ordene og får lavet "Vi finder os ikke i sexchikane" om til at 'kun julemand'n må have sex-i-kane'. Elegant.
I anden afdelings afsluttede julepot får nogle af de kendte julesange nye frække ord, så vi bl.a. lægger ører til 'jeg så julemanden duske mor, på vor's gamle sofabord'. Jo, Bakkens Hvile har ikke eksisteret forgæves.
Et par numre bliver lige lidt for lange, og det samme gælder for nogle af de dialoger, der kæder sangnumrene sammen, men som helhed er Intrios Juleshow en herligt swingende aften i umådeligt godt selskab, og kan varmt anbefales.
"Intrio - Juleshow 2021"
Af og med Ann Farholt, Michelle Djarling og Lone Selmer.

–––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––––